Arkiv: Program 2019

Cykel dig til æblekinder med Cykling uden alder

Torsdag d. 29. august kl. 18.00 Rehabiliteringscenter, Østergade 7 b, Vissenbjerg

Oplæg fra Cykling uden alder ved Søren Steffensen, Social og sundhedsudvalgsformand Charlotte Kjær klipper snoren og indvier cyklerne.

Mulighed for at prøve cyklerne. Æblefestivalen er vært ved lidt spiseligt Skal du være med . . . ?

“Alle har ret til æblekinder og vind i håret” , derfor har Æblefestival Assens Kommune kastet sig ud i et nyt projekt. Sammen med gode samarbejdspartnere har vi købt to cykelrichshaw, som bliver tilknyttet Rehabiliteringscenter Vissenbjerg. Naturen og samvær med andre mennesker er vejen til øget livskvalitet. Med dette projekt er det muligt at cykle med ældre, fysisk eller psykisk udfordrede, i cykelrickshaw. Turene går ud i naturen, ud for at finde æbletræer og opleve naturen og ikke mindst få æblekinder og vind i håret. Flere lokale frivillige har allerede meldt sig som cykelpiloter og vi ser frem til at mange flere vil bakke op om projektet og være med til at sprede glæde og gøre drømme til virkelighed. På dagen kan du blive pilot i ‘Cykling uden alder’ med base i Vissenbjerg. Tilmelding ikke nødvendig – vi glæder os til at se dig.

Kontaktperson : Else Marie 20 13 54 92 elsemarieeventyr@msn.com

STØTTET AF :

  • VeluxFonden
  • Friluftrådet
  • Rødekors Vissenbjerg
  • Lions Assens
  • Æblefestivallen / Cykling uden alder

Se indslag fra TV2FYN om indvielse af cyklerne : Nye rickshaws gør en stor forskel for ældre


Willemoesprisen 2019

Årets Willemoespris tilfaldt formanden for Æblefestival Assens Kommune Else Marie Kristensen for hendes entusiasme og uudtømmelige energi. Else Marie er meget taknemmelig for prisen og udtrykte ved prisoverrækkelsen, at æblefestivalens succes kun er mulig takket være den meget aktive bestyrelse og mange engagerede frivillige.

Willemoesprisen uddeles af Assens kommune / Erhverv og Kultur og uddeles til den der har Willemoes-ånd og -egenskaber, det vil sige:
• at tage umulige udfordringer op og løse dem med succes
• at kæmpe mod autoriteter og overmagt på en konstruktiv og alternativ facon
• at gå foran med et godt eksempel
• at udvise originalt og anderledes organisationstalent
• at udvise lederevner, således at medarbejdere / medlemmer / kolleger kan begejstres – selv i kriser
• at begejstre og engagere og sætte mål

Lukket for kommentarer.