Så er det sidste udkald til årets store ciderkonkurrence 2024 arrangeret af Æblefestival Assens kommune. På mandag d. 23. september er der deadline for indlevering af cidere til konkurrencen. Har du lavet en cider, så deltag i æblefestivalens cider-konkurrence. Alle kan deltage – både professionelle og dedikerede hobby ciderister.
Med cider-konkurrencen udbreder vi kendskabet til æblet og dets anvendelse i fremstilling af cider. Vil du deltage i cider-konkurrencen?
Find minimum 1,0 liter cider frem, tappet på minimum to flasker og indlever dem senest mandag d. 23. september til Æblefestival Assens Kommune, c/o Klaus Ankerstjerne Eriksen, Magtenbøllevej 78, 5492 Vissenbjerg. Det koster kr. 50,- at deltage pr. cider.
I år afslører vi vinderne af ciderkonkurrencen i de historiske og oplevelsesrige omgivelser i Plums Trælade, Østergade 38, 5610 Assens. De gode cidere præsenteres lørdag d. 12. oktober kl. 14:00.
I år har vi inddelt konkurrencen i tre kategorier:
- En for den søde cider
- En for den tørre cider
- En for den specielle cider