Information om udstiller
De Farverige Tanter er et samarbejde mellem SIW Kreativ (Svenja) og Sands Farverige Univers (Tina) – to nystartede virksomheder, der elsker at sætte farve på børneansigter og festlige begivenheder.
Vores eventyr begyndte efter røverfesten i Vissenbjerg, hvor Tina savnede noget for de mindste – og det blev startskuddet til vores fælles passion for ansigtsmaling.
Vi gør det ved siden af vores fuldtidsarbejde, men med stor kærlighed og voksende erfaring – og altid med fokus på, at børnene skal føle sig trygge, mens vi maler dem til glimmerprinsesser, tigre, superhelte og alt derimellem 💫
Vi bruger kun allergivenlig maling uden parfume og parabener – og naturligvis rengøres og desinficeres alt vores grej efter hvert arrangement.
Facebookside: https://www.facebook.com/defarverigetanter