Om Æblefestival Assens

Fyn er Danmarks have. Her har æbletræerne blomstret i århundreder, og særligt på Vestfyn dyrkes stadig mange af de gamle æblesorter. Helt uvæsentligt er det naturligvis heller ikke, at det kendte Ingrid Marie-æble blev opdaget i 1910 i en have i Gl. Høed ved Ebberup.

Den første æblefestival i Assens Kommune løb af stablen fra søndag den 12. oktober til søndag den 19. oktober 2014, og vi gentager succesen i 2021.

Festivalen sætter Assens på landkortet som en innovativ og grøn kommune. Æblefestival Assens Kommune gavner alle kommunens borgere både på det sundheds- og kulturelle plan med aktiviteter inden for motion, undervisning, kunst, musik og sund mad – for vi vil have både børn og voksne, unge og gamle til at genopdage æblet i alle dets talrige anvendelsesmuligheder.

Festivalen samler hele kommunen. Vi samarbejder bredt med Assens Kommune, handelsstandsforeningerne, turistbranchen, Hjerteforeningen, Museum Vestfyn, foreningslivet, skoler og institutioner, plantager, planteskoler, kunstnere, musikere m.m.

Kom og vær med!

Lukket for kommentarer.